Helt fra jeg var lille har jeg – måske lidt overraskende – været vild med teknologi. Især computere fangede mig, og da vi forleden kiggede fotoalbummer hjemme hos min mor fandt vi et billede, hvor jeg sad foran computeren – og jeg var formentlig ikke mere end de 4-5 år. Jeg mestrede allerede Office-pakken i folkeskolen, og på gymnasiet begyndte jeg at gå op i at kode. Det faldt mig derfor også naturligt at studere IT på universitetet, hvor jeg for alvor blev en haj til at kode.

Med mine evner indenfor kodning havde jeg også leget med en masse projekter, men det var først i universitetet, at det blev til alvor. Her havde jeg længe gået og tænkt over at lave et spil til både iOS og Android, og da kodningen var færdig var jeg godt tilfreds. Mine venner og jeg var flittige brugere af spillet, og da en af mine venner havde vist det til hans venner spredte interessen sig pludseligt. Mit spil fik flere og flere downloads, men det var som om at interessen var begrænset til word-of-mouth. Da jeg vidste det var et godt spil tænkte jeg, at det kunne være spændende at se hvor stort potentialet var. Jeg købte derfor en bunke flyers, hvor jeg selv delte en masse ud i Aarhus og Aalborg, mens jeg samtidig sendte en del til en ven i København, som lovede at dele dem ud. Og så begyndte det for alvor at tage fart – i skrivende stund har spillet cirka 1.000 downloads på hver platform, og jeg er utrolig stolt over, at så mange kan lide min app!

Det er måske ikke en verdenssensation, men det er en personlig lille sejr for en “kode-pige” som mig.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *