Hvad er en dødsattest, og hvem udfylder den? Få overblik over det praktiske

Hvad er en dødsattest, og hvem udfylder den? Få overblik over det praktiske

Når et menneske dør, er der mange praktiske ting, som skal håndteres – midt i en tid, der ofte er præget af sorg og forvirring. En af de første og vigtigste opgaver er at få udstedt en dødsattest. Den fungerer som den officielle dokumentation for dødsfaldet og er nødvendig for, at myndigheder, bedemand og pårørende kan gå videre med de næste skridt. Men hvad indeholder en dødsattest egentlig, hvem udfylder den, og hvordan foregår processen? Her får du et overblik.
Hvad er en dødsattest?
En dødsattest er et juridisk dokument, der bekræfter, at en person er død. Den indeholder oplysninger om den afdødes identitet, tidspunkt og sted for dødsfaldet samt – hvis det er muligt – dødsårsagen. Attesten er en del af det officielle register, som bruges af både sundhedsmyndigheder, folkeregister og skifteret.
Dødsattesten har to formål: dels at fastslå dødsfaldet, dels at give sundhedsmyndighederne data til statistik og forskning i dødsårsager. Den er derfor både et administrativt og et sundhedsfagligt dokument.
Hvem udfylder dødsattesten?
Det er altid en læge, der udfylder dødsattesten. Hvis dødsfaldet sker på et hospital, er det typisk den behandlende læge eller en læge på afdelingen, der står for det. Sker dødsfaldet i hjemmet, på et plejehjem eller et andet sted uden for hospitalet, tilkaldes en læge – ofte den praktiserende læge eller en vagtlæge – for at foretage det, der kaldes ligsyn.
Ved ligsynet konstaterer lægen, at personen er død, og vurderer, om dødsfaldet virker naturligt. Hvis der er tvivl om dødsårsagen, eller hvis der er tegn på, at døden kan skyldes en ulykke, vold eller andet mistænkeligt, skal lægen kontakte politiet, før dødsattesten kan udfyldes endeligt.
Sådan foregår udstedelsen
Når lægen har foretaget ligsynet, udfyldes dødsattesten elektronisk i det nationale system, der kaldes Sundhedsvæsenets Dødsattest (E-dødsattest). Attesten sendes automatisk til relevante myndigheder, herunder folkeregisteret, så dødsfaldet bliver registreret.
Som pårørende behøver du derfor ikke selv at indlevere attesten – men du skal bruge oplysningerne fra den, når du kontakter bedemand, skifteret eller forsikringsselskaber. Bedemanden kan ofte hjælpe med at hente de nødvendige oplysninger digitalt.
Hvad står der i dødsattesten?
Dødsattesten består af to dele:
- Den administrative del, som indeholder oplysninger om den afdødes navn, CPR-nummer, adresse, dødsdato og -sted.
- Den lægelige del, hvor lægen angiver dødsårsagen og eventuelle underliggende sygdomme.
Den lægelige del er fortrolig og bruges kun af sundhedsmyndighederne. De pårørende får som udgangspunkt ikke adgang til denne del, medmindre der er særlige grunde til det.
Hvornår skal dødsattesten udfyldes?
Lægen skal udfylde dødsattesten senest 24 timer efter dødsfaldet. I praksis sker det som regel kort tid efter, at døden er konstateret. Før attesten er udfyldt, må afdøde ikke flyttes fra stedet, medmindre der er tale om særlige omstændigheder, som politiet har godkendt.
Når dødsattesten er registreret, kan bedemanden tage over og hjælpe med de næste skridt – som at anmelde dødsfaldet til kirkekontoret, planlægge begravelsen og kontakte skifteretten.
Hvad hvis dødsfaldet skal undersøges nærmere?
I nogle tilfælde kan lægen ikke umiddelbart fastslå dødsårsagen. Det kan ske, hvis dødsfaldet er uventet, eller hvis der er mistanke om, at noget ikke er som forventet. I sådanne situationer bliver dødsfaldet anmeldt til politiet, og der kan blive iværksat en retslægelig obduktion.
Formålet er at klarlægge dødsårsagen – ikke nødvendigvis fordi der er mistanke om kriminalitet, men for at sikre, at alt er korrekt dokumenteret. Først når undersøgelsen er afsluttet, kan dødsattesten færdiggøres.
Hvad skal du som pårørende gøre?
Som pårørende skal du først og fremmest sørge for, at en læge bliver tilkaldt, hvis dødsfaldet sker uden for hospital. Når lægen har udfyldt dødsattesten, kan du kontakte en bedemand, som hjælper med de praktiske og administrative opgaver.
Det kan være en god idé at have følgende oplysninger klar:
- Den afdødes fulde navn og CPR-nummer
- Navn og kontaktoplysninger på nærmeste pårørende
- Eventuelle ønsker om begravelse eller bisættelse
Bedemanden kan derefter hjælpe med at anmelde dødsfaldet til myndighederne og koordinere det videre forløb.
Et nødvendigt skridt i en svær tid
Selvom en dødsattest kan virke som en formalitet, er den et vigtigt dokument, der sikrer, at alt foregår korrekt og værdigt. Den markerer overgangen fra liv til død i det offentlige system – og gør det muligt for de efterladte at tage de næste skridt i afskeden.
At kende processen kan give ro og overblik i en tid, hvor meget andet føles uoverskueligt.









