Hjælp, jeg skal købe en gave til min far

Mænd
Mænd
11/08/2021

Hjælp, jeg skal købe en gave til min far

Mænd
Mænd
11/08/2021
Det er muligvis en fortærsket kliché – men alligevel et velkendt fænomen i mange familier: Når far har fødselsdag, er en ønskeseddel ikke noget, man får serveret, men noget, der skal kæmpes for. Og når ønskesedlen endelig er produceret, er indholdet ofte nedslående: flere sokker til samlingen eller måske en tilføjelse til skurets værktøjssamling, hvis det går vildt for sig. Men fortvivl ikke! I denne guide kommer vi med forslag til gode gaver til far, som man rent faktisk har lyst til at give.

Livsnydelse i væskeform

De fleste mænd vil sætte pris på en god flaske vin eller kvalitetsspiritus. Udfordringen med denne gave er ofte, at det kan være svært at ramme rigtigt, hvis man ikke selv er vin- eller spirituskender. Her vil en god idé være at gå efter det sikre valg. Det kunne f.eks. være en smagfuld, dansk rom i et anerkendt kvalitetsmærke. Rom er en oplagt gaveidé til far, fordi det er en drik, der med sin sødme og dybde favner bredt og indbyder til at stoppe op og nyde livet for en stund.

Giv en oplevelse

En anden idé kunne være at gå efter noget, far kan have med sig altid – nemlig mindet om en god oplevelse. Der er efterhånden mange udbydere af både sjove, anderledes eller actionfyldte oplevelser. På den måde skulle det være muligt at finde noget for enhver smag. Eller hvad med at give ham en oplevelse sammen med dig? Det behøver ikke at være noget stort og pompøst. Selv en tur i biografen eller skoven og en bid frokost på en café efterfølgende kan blive et minde for livet.

Selvgjort er velgjort

De fleste har nok på et tidspunkt i barndommen prøvet at overrække et skævt askebæger i ler eller en tvivlsom træskulptur fra sløjd til mor og far. Men har du overvejet, om det stadig kunne være en idé at lave din egen gave? I vore dage er tid blevet den mest knappe ressource, så hjemmelavede gaver vidner om ekstra omhu. Måske kan du male et portræt, strikke et halstørklæde eller skrive et digt? I virkeligheden er det kun fantasien, der sætter grænser. Pointen er, at du med din gestus viser, at du har valgt at bruge din tid på at gøre ham glad.

Bøger går aldrig af mode

Den firkantede gave med den afslørende tyngde er en velkendt klassiker, og det er ikke uden grund. Selv om en bog måske virker lidt for oplagt, er det en gave, der altid skaber glæde. Med en bog er der gode muligheder for at vise din far, at du kender ham eller måske endda ønsker at åbne en ny verden op for ham. Ligesom med hjemmelavede gaver udstråler en bog også, at du har brugt tid på at udvælge den helt rigtige. I sidste ende er det ikke størrelsen af gaven, der tæller – det er naturligvis tanken. Din far vil uden tvivl sætte pris på dine forsøg på at overraske ham og tænke ud af boksen. Og du kan jo altid vedlægge et par sokker for en sikkerheds skyld.
Sund mad uden besvær – nemme og nærende retter til travle mænd
Spis sundt og mæt – også når tiden er knap
Mænd
Mænd
Sund mad
Hurtige retter
Mænd
Hverdagsmad
Madinspiration
7 min
Få inspiration til hurtige, sunde og velsmagende retter, der passer til en travl hverdag. Med enkle tips og smarte genveje kan du spise nærende uden at bruge timer i køkkenet – perfekt til mænd med fart på livet.
Eline Rasmussen
Eline
Rasmussen
Plejevaner der holder: Sådan tager du vare på dig selv i længden
Find balancen mellem krop, sind og hverdag med vaner, der varer ved
Mænd
Mænd
Selvpleje
Trivsel
Sund livsstil
Mental sundhed
Vaner
6 min
Lær hvordan du kan skabe plejevaner, der holder – også når hverdagen bliver travl. Artiklen guider dig til at finde realistiske rutiner, der styrker både din fysiske og mentale trivsel på lang sigt.
Lars Bork
Lars
Bork
Mellem fællesskab og alenetid – find din personlige balance
Find ro i hverdagen ved at balancere behovet for samvær og tid alene
Mænd
Mænd
Mental sundhed
Livsbalance
Personlig udvikling
Relationer
Trivsel
3 min
I en travl hverdag kan det være svært at finde den rette rytme mellem fællesskab og alenetid. Denne artikel guider dig til at forstå dine egne behov, skabe plads til ro og dyrke relationer, der giver energi – så du kan trives både med andre og i dit eget selskab.
Cornelia Laursen
Cornelia
Laursen
At være mand på egne præmisser: Definér dine værdier og stå ved dem
Find styrken i at definere, hvem du er – og stå fast i dine valg
Mænd
Mænd
Maskulinitet
Personlig udvikling
Selvindsigt
Værdier
Livsvalg
5 min
I en tid hvor mandens rolle er under forandring, handler det om at finde sin egen vej. Denne artikel guider dig til at identificere dine værdier, stå ved dem og skabe et liv, der afspejler, hvem du virkelig er – på dine egne præmisser.
Christian Jørgensen
Christian
Jørgensen