Skift til en varmepumpe og spar både miljøet og din pengepung

Skift til en varmepumpe og spar både miljøet og din pengepung
Der er mange gode grunde til at skifte til en varmepumpe som eksempelvis en luft til vand varmpumpe, hvis du snart skal have udskiftet det gamle varmesystem i dit hus. Og også selvom du har et varmesystem, som ikke nødvendigvis kræver udskiftning, kan der være mange gode grunde til alligevel at skifte til en varmepumpe.
Når du først har fået installeret din varmepumpe, kan du nemlig komme til at spare rigtig mange penge på din årlige varmeregning, hvis du skifter eksempelvis et gammelt olie- eller gasfyr ud med en moderne varmepumpe.
En varmepumpe afhænger nemlig ikke af brændstoffer for at fungere, da varmepumpens eneste inputs er luft og elektricitet. Det er grunden til, at en varmepumpe er så billigt i drift, mens det også er årsagen til, at en varmepumpe er et mere miljøvenligt alternativ til eksempelvis et oliefyr.
En varmepumpe er dog ikke bare en varmepumpe, for det er vigtigt, at du får den helt rigtige størrelse, som passer til lige netop dit varmebehov. Derfor kan du med fordel få en professionel til at hjælpe dig med en beregning af størrelse på varmepumpe, så du er sikker på at få den helt rigtige løsning.
Hvor stor en varmepumpe skal du bruge?
Du opnår kun den maksimale besparelse på din årlige varmeregning, hvis du får den helt rigtige størrelse af varmepumpe. Der er altså penge at hente i at få foretaget en undersøgelse af din bolig, inden du køber en varmepumpe, da det er den eneste måde, hvorpå du kan finde ud af, hvilken varmepumpe der fungerer bedst til netop din bolig.
Hvis du køber en varmepumpe, som er for lille, vil du ikke være i stand til at varme din bolig tilstrækkelig op, mens en for stor varmepumpe vil give dig en større varmeregning end det, der er nødvendigt.



