Efterskolelivet er et stort kapitel i alles liv. Det er der, hvor den unge person bliver mere selvstændig og oplever for alvor at stå på helt egne ben. På Djurslands.dk kan du læse mere om mulighederne for at tage på efterskole - faktisk allerede fra 8. klasse. Når det handler om
efterskole 8. klasse, så er det for nogle tidligt at gå på efterskole, hvor det for andre er det helt oplagte valg at tage 8. klasse på en efterskole.
Uanset hvilket klassetrin, så er efterskolelivet en vigtig tid, der kommer til at gå hurtigt, og som aldrig kommer igen. Derfor skal det nydes mest muligt, og herunder følger en række tips til, hvordan du kan få mest ud af dit efterskoleliv:
1. Sæt pris på hver eneste dag
En efterskole er naturligvis også en skole, men modsat en almindelig folkeskole, vil en efterskole også fungere som et samfund, du bliver en del af. Det er vigtigt at føle, at du sammen med en masse andre lever et fælles liv i døgndrift. Det kan for nogle være noget af en omvæltning, men for de fleste bliver det et helt nyt kapitel i livet, der er med til at forme deres videre færden i livet.
Det vil de fleste opleve, og derfor bør du sætte pris på hver eneste dag, du har på efterskolen - også de hårde eller mindre gode dage. Tiden kommer nemlig til at gå lynhurtigt, og før du har set dig om, skal du sige farvel til en masse mennesker, du har været tættere på end ingen andre i lang tid, og derfor vil det være ærgerlig ikke at sætte pris på tiden, mens den står på.
2. Skab forbindelser for livet
Det er en god idé at være nysgerrig og åben, når du skal gå på efterskole. På den måde skaber du nye forbindelser, der kan have så stor betydning, at de varer resten af livet. Efterskolelivet er en særlig tid at dele sammen, og at kunne kigge tilbage på tiden i fællesskab med de samme mennesker om mange år er guld værd.
3. Tag en hver udfordring op - det vil du ikke fortryde
Store som små udfordringer kommer til at opstå i et efterskoleliv. Sig aldrig nej, og tag i stedet en hver udfordring op. Udfordringer er med til at skabe minder, og en fælles udfordring knytter dig endnu mere sammen med de mennesker, du bor sammen med. Se derfor altid en udfordring som en mulighed for at udvikle dig fremfor en begrænsning.