Hvordan skriver man et essay i dansk?

Det kan hurtigt komme til at lyde nemt. Måske har din lærer forklaret dig, at du jo bare skal skrive om noget, du interesserer dig for. Dine klassekammerater har fået en perfekt idé, men du er på bar bund. Ofte er det lidt misforstået, hvad det gode essay er. Ordet betyder nemlig noget helt andet på engelsk, end det eksempelvis gør i danskundervisningen.

Derfor skal denne artikel kigge lidt nærmere på et dansk essay, og hvordan man skriver det. Det vil være løgn at sige, at det er nemt. For selvom det er en af de mest frie måder at skrive i udgangspunktet, er der også masser af krav til struktur og form. Denne artikel giver dig den fulde guide til dit essay. Når du har læst artiklen, er du forhåbentlig helt klar til at imponere din dansk-lærer med et essay, som får hende til at spærre øjnene op. Artiklen behandler følgende punkter:

  • Forstå genren ordentligt
  • Emnevalget er afgørende
  • Arbejd med din opbygning
  • Undgå ren redegørelse
  • Find frem til dine pointer til slut
  • Bring noget nyt

Der findes muligvis masser af andre gode råd, hvis man vil i gang med at skrive det gode essay. Det er formentlig også muligt at finde frem til punkter selv, man gerne vil gå i krig med. Her vil disse punkter dog være fokusset, og forhåbentlig vil de give dig en masse af de svar, du har ledt efter.

Forstå genren ordentligt

Som nævnt i indledningen er et essay ikke så simpel en genre, som det sommetider kan lyde til at være. Et essay handler nemlig om at skrive frit men alligevel indenfor nogle rammer. Måske har du også engelsk, hvor et essay er noget helt andet. Her handler det i princippet bare om at skrive en stil, som passer til den opgave, man har fået. På dansk er essay noget andet, og i danskundervisningen går mange fejl af de to ting.

Det handler om at finde et emne, men før man gør det, skal man forstå genren. Når du skriver dit essay, skal du være meget fokuseret, og du skal ikke bare skrive frit fra leveren. Det er muligt det, nogle har sagt til dig, for ‘et essay kan jo handle om hvad som helst’. Det er også helt rigtigt, men det skal ske indenfor nogle rammer.

Emnevalget er afgørende

Når du har forstået, hvad et essay er, skal du finde dit emne. Det er faktisk en svær opgave, og det er ikke på linje med at vælge i andre fag. Her er det nemlig helt afgørende, at det er noget, som betyder noget. Det behøver ikke handle om klimaforandringer eller atomkrig – men det skal altså betyde noget. Hvis det betyder noget for netop dig, er det selvfølgelig endnu mere optimalt.

Når du skal finde dit emne til dit essay, skal du i gang med at brainstorme. Typisk begår mange den fejl, at de brainstormer på en forkert måde. De sidder med deres laptop foran sig, og så prøver de så hårdt, de kan at finde noget. På den måde bliver det sjældent rigtig godt, og man vælger mere et emne, fordi man skal.

Derfor kan det være en fordel at kigge på dit essay på en lidt anden måde. Det synes du nok er lidt nemmere sagt end gjort, men så får du et par råd her. Prøv at se dit essay som noget, du bare ville skrive derhjemme af lyst. Lad være at tænke på det som en skoleopgave i første omgang. Nu er du helt fri og kan bare tænke på de ting, du går op i. Lad os prøve med et eksempel: Du går op i dine venner.

Det vil altså sige, at i dit essay vil du gerne på den ene eller anden måde skrive om venner. Din overskrift til dit essay kan her godt være ‘Venner’, men du vil nok løbende nærme dig noget, som bliver mere konkret. Nu har du altså venner som emne, men hvad kan du lide ved venner? Og hvad kan du ikke lide? Måske skriver du nogle ting ned, som har betydning for dig og dine venner. Dit essay bliver på den måde langsomt bygget op i bidder.

Det mest spændende ved processen, når man skriver et essay er, at man selv kommer til nogle erkendelser. Man kan faktisk sidde og skrive, imens man bliver klogere på nogle ting. På den måde bliver dit essay også mere en læring end et forsøg på at få en karakter.

Arbejd med din opbygning

Et essay skal bygges op, men der findes ikke en bestemt struktur, som er rigtig. Det handler mere om at finde den struktur, som er rigtig i den givne situation. Det kan faktisk være en rigtig sjov og spændende proces, som også river håret af mange. Det er nemlig ikke nødvendigvis nemt, fordi man har frie tøjler.

De ‘frie’ tøjler i et essay betyder nemlig ikke, at alt er godt. Det betyder nærmere, at man selv skal lære at tage stilling til, hvad der kan være godt. Opbygningen kan laves traditionelt eller atypisk. Man kan også vælge at arbejde med den som en form for cirkelargument, hvor man starter med noget, som så kommer tilbage i slutningen.

De fleste vælger i deres essay at arbejde kronologisk og traiditonelt med det. Det kan give et småkedeligt essay, men det kan også i høj grad give et sprudlende essay, hvis dette er mest passende til situationen. Et eksempel kunne være, at man skriver om en fødselsdag. Her giver det måske god mening at bygge det traditionelt op.

Et andet eksempelvis kunne være, at man skriver om en følelse, man har i kroppen. Her er det måske sjovere at lege lidt med tingene, så de bliver mindre traditionelt bygget op. Kompleksititet er fint, men forvirring er ikke godt, og det bør du huske i dit essay. Hvis du bliver ved med at forvirre læseren og i sidste ende ikke giver dem svar, så bliver det noget værre rod.

Struktur er derfor noget, som kan være flydende, men som i sidste ende skal give, ja, struktur.

Undgå ren redegørelse

De dårlige eller middelmådige essays er dem, som redegør hele tiden. De fortæller bare om noget, men de er hverken beskrivende eller diskuterende. Et godt essay er ikke kun redegørende men kommer med noget, læseren får noget ud af. Vi tager lige et eksempel igen:

Du skriver om klimapolitik i dit essay. Du fortæller bare om, hvad du ved, og hvilke problemer, som er til stede. Du går ikke ned og diskuterer nærmere, hvor problemerne stammer fra, og hvordan du ser på tingene. Det vil være et kedeligt og relativt ligegyldigt essay. Det betyder ikke, at du skal ud og redde verden eller opfinde den dybe tallerken for at skrive noget godt.

Det betyder nærmere, at du skal bringe dine egne tanker og holdninger ind i det. Måske mener du, det hele er noget vås, og man burde redde kloden på en anden måde. Det skal du selvfølgelig argumentere for i dit essay, for ellers virker det meget tyndt. Du kan aldrig bare komme med et postulat uden begrundelse – det gælder sådan set alle steder i livet.

Når du går udover redegørelsen, så lav lidt research på tingene. Det er så lækkert at læse et essay, hvor skribenten har taget sig tiden og ved noget om tingene. Det er nærmest det bedste for en dansklærer, når eleven virkelig har lagt en indsats i tingene.

Derudover handler et essay jo om at lege med sproget. Det gør ikke noget, at du har en ‘let pen’, og sporget behøver ikke være superkomplekst. Derfor kan du dog godt lege med tingene. Det er nemlig det, som gør dit sprog bedre, mere sikkert og mere lækkert. Der skal ofte forskellige sproglige færdigheder til forskellige situationer, og det er fedt at kunne lidt forskelligt.

Find frem til dine pointer til slut

Når du bygger dit essay op, ved du måske ikke endnu, hvilke vigtige pointer du kommer til at have. Dit essay kan godt starte med en undren eller tanke, hvor du så løbende finder frem til nogle svar. Faktisk vil det være den ideelle måde at anskue tingene på. Det er måske ikke altid helt muligt i praksis, men det er noget, du kan bestræbe dig på at opnå på den måde.

Dine pointer kan komme til start, løbende eller til slut – men de skal som minimum komme til slut. Der findes mange eksempler på meget uforløste essays. Det vil altså sige, at skribenten simpelthen glemmer at forløse pointerne ordentligt. Det trækker ikke bare ned i karakteren, det giver også en ærgerlig følelse af, at man altså kunne være kommet en skridt videre med det her.

Et godt råd kunne være, at du har lavet en form for problemformulering til dit essay. Det er med stor sandsynlighed ikke noget, du skal aflevere til din lærer, men det virker måske for dig. Her kan du have skrevet ned, hvad du gerne vil skrive om og nå frem til. Du har måske skrevet nogle spørgsmål, som du vil undersøge og diskutere.

Det kan være en rigtig god måde at have en tjekliste, når du afrunder dit essay. Har du egentlig svaret på det, du spurgte om? Og hvis du ikke kan svare, har du da forsøgt? Eller måske kommet med nye spørgsmål, som skærper din undren? Det er rigtig god træning at tænke på den måde, og det kan måske give dig en følelse af, at du komer nærmere et eller andet i sidste ende.

Bring noget nyt

Når du skriver et essay, så undgå at skrive ligesom alle dem, som bare laver det samme igen og igen. Sørg nu for, at du er en af dem, som rent faktisk kommer med lidt nyt og anderledes. Du skal give noget af dig selv, hvis du skal skrive et lækkert essay. Det er langt bedre at bringe dine egne, skøre tanker ind i tingene end slet ikke at komme med noget, folk ikke har hørt noget.

Hvordan er det så, jeg bringer noget nyt, sørger du måske. Det findes der desværre ikke en skabelon på, og det er egentlig noget, du selv er nødt til at finde frem til. Sikkert er det dog, at hvis du ikke forsøger at komme med noget andet, så bliver det ikke et særligt spændende essay, du får skrevet.

Brug dit essay aktivt

Hvis du skriver dit essay, fordi du skal, så kan du lave noget fint eller noget hø. Det er egentlig så simpelt som det. Men hvis du derimod går ind og tager fat i dit essay og vil bruge det aktivt, så bliver det formentlig en helt anden sag. Så bliver det nemlig ikke på opgavens præmisser – det bliver på dine præmisser.

I dagens Danmark har vi meget travlt med at tale om karakterer og uddannelse, men vi glemmer måske at kigge på, hvordan udviklingen sker. Et essay er en af de få tilbageværende opgaveformer, hvor du faktisk kan tage fat i tingene og bruge det, som du gerne vil bruge det. Hvorfor så ikke skrive om noget, du brænder for? Denne artikel slutter af med et sidste eksempel på, hvor mange ting, et essay kan handle om, imens man stadig afgrænser sig til et emne.

Du er vild med dyr, men det er simpelthen for bredt. Så du starter med hunde, som du gladest for. Du begynder at skrive lidt om, hvorfor hunde gør dig glad, og hvad du får ud af at være sammen med hunde. Så begynder du måske at bevæge dig ud, fordi du jo også er glade for katte og heste. De er også søde, synes du. Når du diskuterer disse ting med dig selv, finder du måske igen ud af, at det faktisk er hundene, som er de sødeste. Du ender derfor med at komme frem til, at dyr er dejlige, og hunde altså ifølge dig er dejligst. Det er banalt, men det er helt okay at være banal i et essay.