Er du i julehumør? Det skal du lave med dine venner i december

Er du i julehumør? Det skal du lave med dine venner i december
Er du allerede så småt gået i gang med at høre julemusik? Elsker du december måned og al den julehygge, der hører med? Hvis du glæder dig til december, er du garanteret allerede gået i gang med at overveje, hvad du skal lave sammen med dine venner af hyggelige juleaktiviteter.
Her får du en række idéer til netop ting, du kan lave med dine venner i december.
Invitér dine venner til en julefilmaften
Der er noget helt særligt over julefilm. Selvom du har set den samme julefilm 9 gange, så bliver den stadigvæk ved med at være god. Når du sidder og ser en julefilm med dine gode venner, kan du ikke undgå at komme i julestemning. Hvis du inviterer dine venner forbi til en filmaften, finder en god julefilm og køber noget lækkert juleslik og småkager, så er du garanteret en rigtig hyggelig eftermiddag. Til en filmaften hører det sig også til, at du fylder din sofa med både dyner, puder og tæpper.
Tag på skovtur og find ting til juledekorationer
Du kan også samle dine venner til en eftermiddag, hvor I skal lave juledekorationer. Det er rigtig hyggeligt at have dem til at stå fremme i hele december. Hvis I mangler nogle ting til jeres juledekorationer, kan I tage på skovtur og finde en hel masse. På den måde kommer der to hyggelige aktiviteter ud af det.
I skoven kan I lede efter mos, bær, bark, grankogler m.m. Det er alt sammen noget, der kan pynte på jeres dekorationer. Efter sådan en skovtur er det helt oplagt at tage hjem og drikke en kop varm kakao. Først derefter er I klar til at lave jeres fine juledekorationer.
Hold en festlig julefrokost med god mad
Hvis der er noget, der i dén grad også hører december og julen til, så er det julefrokoster. Der er noget over julefrokoster, fordi du er samlet med dine venner eller familie til lækker mad, musik, lege og god stemning.
Du kan arrangere en julefrokost for dine venner, hvor du planlægger en lækker menu, arrangerer nogle lege og pynter fint op, så det passer til juletemaet. Når du skal planlægge en menu, kan du med fordel sætte dig og skrive alt ned, så du bedre kan holde et overblik.
Når du skal finde på nogle lege, kan du gøre det helt klassisk ved at lave en pakkeleg, men du kan også være mere kreativ og lave en julequiz f.eks.
Uanset hvordan du planlægger din julefrokost, skal det nok blive en god og festlig aften, når du og dine gode venner er samlet.
Bag julesmåkager og se julekalender
To ting du heller ikke kan komme udenom i december, det er julesmåkager og julekalender. Du kan invitere dine venner forbi, så I sammen kan bage alle jeres yndlingsjulesmåkager. Det er lækkert at spise dem, men det er også hyggeligt at bage dem.
Efterfølgende kan I nyde dem, imens I ser julekalender. Det er en helt perfekt juledag.



